Technofix CCS forurener med evighedskemikalier
Undersøgelser i forbindelse med lagring af CO2 i den danske undergrund buldrer derudad, men indtil nu har kemikaliemyndighederne ikke været opmærksom på, at projekterne bruger PFAS
Energistyrelsen har givet tilladelse til, at private virksomheder må undersøge seks områder i Danmark, for hvor meget CO2 der kan injiceres og lagres i undergrunden i fremtiden, og hvordan det kan lade sig gøre. To af områderne er på land: Thorning og Gassum. To ligger ved kysten, så lageret vil være både under land og under vand: Havnsø og Rødby. To ligger i Vesterhavet. Og flere undersøgelsesområder er på vej. Operatørerne af de seks undersøgelsesområder kan findes her.
Nu viser det sig, at virksomheder som et led i deres undersøgelser sprøjter PFAS ned i undergrunden. Senere hen – hvis lagring af CO2 bliver en realitet – bliver PFAS injiceret i undergrunden for at overvåge, om lagrene er tætte, og om den lagrede CO2 siver ud i atmosfæren.
Der bliver også brugt PFAS i udstyr, som bruges i forbindelse med fangst, transport og lagring af CO2. PFAS er kemisk meget reaktivt. Men for øjeblikket findes der ifølge CCS-industrien ikke andre kemikalier end PFAS, der kan beskytte fangstanlæg, rørledninger og pumper mod tæring og lignende. Her bruges det til at fore rør mv., hvor det kan beskytte stålet mod tæring fra CO2 forurenet med vand og andre stoffer.
Danmark og fire andre nationer fremlagde i 2023 et forslag om at forbyde brugen af PFAS i EU. På trods af omfattende research var landene ikke opmærksomme på, at der bruges PFAS i undersøgelsesområder og i udstyr til at fange, transportere og lagre CO2. Et af de 5.600 indsendte høringssvar satte dog kemikaliemyndighederne på sporet af, at CCS-industrien bruger PFAS.
I det nye reviderede forslag har Norge stået for at undersøge, hvordan CCS-industrien bruger PFAS. Bilagene afslører, at PFAS bliver brugt som sporstof og i teknisk udstyr i CCS-industrien. I overensstemmelse med formålet om at lagre CO2 i undergrunden, antager myndighederne, at en evt. forurening af PFAS vil være ubetydelig, fordi der ikke vil være lækage. Samtidig vurderer myndighederne, at hvis der skulle opstå en lækage, vil omgivelserne blive forurenet med cirka et nanogram PFAS for hver liter CO2, der siver ud. Dette skal ses i lyset af, at få nanogram i drikkevand kan udgøre en trussel for menneskers sundhed, hvis vandet drikkes over en længere årrække.
Forslaget vurderer, hvor lang tid det vil tage CCS-industrien at finde alternativer til PFAS, og foreslår en overgangsperiode på 18 måneder for udstyr og 12 år for sporstoffer før et forbud. Forslaget vil dog sandsynligvis blive udvandet, når Europa-Kommissionen skal behandle det.
- Det er rystende, at PFAS bliver brugt som sporstof til at undersøge områder, der er udset til at lagre CO2 i fremtiden. Formålet er bl.a. at tjekke, om der er revner og sprækker i de påtænkte undersøgelsesområder. Det kan jo være fint nok, hvis der ikke er revner og sprækker, men hvis der er, siver PFAS’en måske op til drikkevandsreservoirerne. Det samme gælder, hvis der opstår revner og sprækker i takt med, at der pumpes CO2 ned i undergrunden, eller når projektet er afsluttet. Desuden vil der altid være risiko forbundet med produktion og håndtering af PFAS, siger Jacob Sørensen fra Miljøbevægelsen NOAH.
PFAS er såkaldte evighedskemikalier, der nedbrydes uendeligt langsomt, når først de er kommet ud i miljøet. PFAS er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, findes i alle mennesker og alle steder på jorden, fordi det bruges i mange produkter og processer, og fordi industrien kæmper indædt imod et forbud. PFAS er betegnelsen for en gruppe kemikalier, som bruges i pesticider, medicin, brandslukningsskum, tøj, sko, møbler og meget andet - og altså også i processerne med at fange og lagre CO2.
For øjeblikket planlægger EU at etablere et nyt gigantisk net af rør til at transportere CO2. Danmark er det land i EU, der er udtænkt til at tage imod mest CO2.
- Teknologien til at fange CO2 er ineffektiv. Desuden er den energikrævende, hvilket i sig selv er CO2-udledende. Dertil kommer det store energi- og materialeforbrug til at bygge fangstanlæg, rørledninger og pumpestationer. Olie- og gasindustrien er ihærdige støtter af CCS, fordi teknologien kan sikre business as usual og forlænge brugen af fossile brændstoffer og bioenergi i europæisk industri og energiproduktion, siger Palle Bendsen fra Miljøbevægelsen NOAH.
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.